Frederik 6. | |
---|---|
Valgsprog: Gud og den retfærdige Sag | |
Konge af Danmark (mere..) | |
Salving[a] | 31. juli 1815 Frederiksborg Slotskirke |
Regerede | 13. marts 1808 – 3. december 1839 |
Forgænger | Christian 7. |
Statsministre | |
Efterfølger | Christian 8. |
| |
Ægtefælle | Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (g. 1790) |
Børn | med Dronning Marie Sophie Frederikke:
|
Hus | Oldenborgske slægt |
Far | Christian 7. af Danmark og Norge |
Mor | Caroline Mathilde af Storbritannien |
Født | 28. januar 1768 Christiansborg Slot, København, Danmark |
Død | 3. december 1839 (71 år) Amalienborg, København, Danmark |
Hvilested | 1839 Roskilde Domkirke |
Ridder af Elefantordenen 1768 |
Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814. Før han blev konge, var han kronprinsregent af Danmark-Norge fra 1784 til 1808.
Han var søn af Kong Christian 7. og tilhørte den oldenborgske slægt. Ved et statskup i 1784 tog han magten og fungerede herefter som kronprinsregent for sin fader frem til dennes død i 1808. I denne egenskab satte han sig i spidsen for gennemførelsen af landboreformerne herunder stavnsbåndets ophævelse og landsbyernes udskiftning, desuden folkeskolens indførelse i 1814. Han forsøgte at holde Danmark ude af Napoleonskrigene, men mislykkedes da Storbritannien stillede ultimatum om overdragelse af den danske flåde. Da Frederik nægtede, angreb Storbritannien, først ved Slaget på Reden i 1801, og igen, seks år senere, med verdens første bombardement af København. Efter krigens afslutning deltog Frederik personligt i Wienerkongressen for at redde staten fra den opsplitning, som den svenske kronprins Karl Johan (Bernadotte) havde ønsket. Det lykkedes, men Danmark måtte afstå Norge til Sverige, og fik i bytte Svensk Forpommern, som straks blev ombyttet med Hertugdømmet Lauenburg, hvorved Frederik opnåede at blive suveræn over Helstaten.
Frederik forblev en selvbevidst og selvrådig konge hele sit liv. Kun nødtvungent lod han indføre rådgivende stænderforsamlinger til dels bestående af ham selv udpegede (såkaldte kongevalgte) folk. Sin absolutte magt udøvede han med stor grundighed, han fulgte med i alt og udvirkede, at jøderne ved en forordning i 1814 fik fulde borgerrettigheder og ligeledes livegenskabets ophævelse i 1806 i Hertugdømmet Holsten. Han døde 71 år gammel den 3. december 1839 på Amalienborg som den tredjesidste enevældige konge. Fredrik 6. blev begravet i Roskilde Domkirke i januar 1840.
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler